Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Elegant, karakteristisk toscansk villa til 6 personer med privat panoramapool i et bakket landskab med vin- og olivenmarker i det nordlige Toscana lige øst for Lucca.

Villa San Gennaro er et klassisk toscansk stenhus, som er elegant renoveret og holdt i den traditionelle landlige stil med sprossede vinduer og solide grønne skodder. Huset ligger med en storslået udsigt på skråningerne i det bakkede landskab øst for Lucca med et vue over oliven- og vinmarkerne .

Huset er omgivet af en 1000 kvadratmeter stor have med en panoramapool, hvorfra man har et enestående overblik over landskabet  i det nordlige Toscana. Poolen er saltvandsrenset og på hele 10 x 5 (meter 1,30 m dyb).

Under den overdækkede terrasse har man et spisebord og den brændefyrede pizzaovn. Den sydvendte terrasse er indrettet med robuste kurvemøbler og elegante smedejernsmøbler under blåregnspergolaen. Alle de nederste rum i villaen har udgang til terrasserne.

Villa San Gennaro ligger perfekt for et tur til sandstrandene ved Middelhavet (40 km) og ønsker man at besøge de vigtigste kulturbyer i Toscana som Lucca (13 km), Pisa (39 km) og Firenze (60 km) kan de alle nås på under en time. Collodi med Pinocchioparken ligger kun 6 km fra villaen og den kendte vinby, Montecarlo er 9 km væk. Det vil også være muligt at tage en tur til Cinque Terre, enten med tog fra Viareggio (40 km) eller tage turen i bil (100 km).

Beskrivelse af boligens indretning

Villa San Gennaro består af et elegant og rummeligt indgangsparti med korridor og et lille arbejdsværelse samt en en stue/spisestue med en stor pejs, et separat køkken og terrasse med et stort spisebord. Stor stue/udestue med panoramavinduer og dekorativ buegang, der fører direkte til terrassen. Badeværelse i grøn marmor og venetiansk stuk med toilet, håndvask og bruser.

Trappe til første sal, hvor man finder to soveværelser med dobbeltsenge, et dobbeltværelse med en-suite badeværelse, et soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med badekar, toilet, håndvask. Flytbare ventilatorer i soveværelserne.

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder (ugentligt skift)
El, vand og gas (normalt forbrug)
Slutrengøring
Wifi-internet


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Strygejern

Vis alle 23 faciliteter

Villa San Gennaro,
Toscana - San Gennaro

3 soveværelser,
6 personer,
3 badeværelser,
180 m²
Pool 10 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 15/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt