Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Klassisk toscansk landhus med privat pool 2 km fra den historiske by, Vicchio, med indkøb, restauranter og caféer lige nord for Firenze i det nordlige Toscana.

Villa La Forra er et typisk toscansk landhus i to etager, som er renoveret med øje for den traditionelle landstil. Villaen fremstår velholdt og er med sine 380 kvadratmeter rigtig velegnet til den store familie, som søger en bolig, hvor der er god plads både ude og inde. Beliggenheden er landlig, men nærheden til Vicchio giver mulighed for at gå til en lille by med indkøb, restauranter og caféer og vil man en tur til Firenze er de ligeledes nemt f.eks. med tog fra Vicchio. Indretningen er enkel og smagfuld og holdt i den lokale stil, som passer til bygningens alder. 

Huset ligger på en ½ hektar indhegnet grund med en stor pool på 12 x 5 meter (dybde 110-210 cm) med en flot panoramaudsigt over den grønne Mugello-dal i bakkerne nord for Firenze. Udenfor huset har man rådighed over en overdækket terrasse med grill til udendørs spisning. På grunden er der overdækket parkering for 3 - 4 biler.

Villa La Forra er et godt udgangspunkt for besøg i Firenze (34 km) og vindistriktet Chianti Rufina (25 km), men området byder også, udover god mad og vin, på mulighed for vandreture i naturparker, besøg i små hyggelige landsbyer (f.eks. Scarperia), en svømmetur eller vandsport i den store sø, Lago Bilancino (22 km) og ikke mindst shopping i det store kendte mærkevare-outlet i Barberino di Mugello. De klassiske byer Lucca, Pisa og Siena ligeledes er indenfor rækkevidde til en dagstur. Bologna med spændende historisk centrum og lufthavn ligger kun 95 km fra villaen.

Boligens indretning

Stueetagen: stor udstyret loggia til udendørs spisning; stue med pejs og satellit-tv, stort køkken med pejs og komfur, ovn, mikroovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine. Vaskerum samt et badeværelse med bruser (toilet / bidet).

På første sal: 2 dobbeltværelser; 1 dobbeltværelse med 1½mands seng (120 cm.); 3 soveværelser med to enkeltsenge hver; 2 badeværelser med bruser (toilet / bidet); 1 badeværelse med badekar (toilet / bidet)

Inkluderet i lejeprisen
Vand og gas (undtaget opvarmning)
Wifi-internet
Højstol og barneseng


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Opvaskemaskine

Vis alle 21 faciliteter

Villa La Forra,
Toscana - Vicchio

6 soveværelser,
12 personer,
4 badeværelser,
380 m²
Pool 12 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt