Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Podere Torre er en klassisk toskansk landvilla med pool og 3 lejligheder, som udlejes samlet. Villaen ligger i området syd for Pisa i det nordlige Toscana centralt for besøg i hele Toscana med byer som Pisa, Lucca og Middelhavet indenfor køreafstand.

Podere Torre er et flot renoveret landhus i den traditionelle toscanske stil i to etager med gode udeområder f.eks. en bevokset pergola, hvor middagen kan nydes på varme sommerdage. Huset råder over en stor (saltvandsrenset) pool og er omgivet af oliventræer og en privat, ugenert have. Indretningen er god og holdt i den lokale stil med gode store rum og moderne bekvemmeligheder såsom opvaskemaskine, tv og internet. Omkring huset ligger en privat skov, hvor det er muligt at vandre. Aircondition i den ene af lejlighederne (på første sal).

Beliggenheden er ugenert landlig, men samtidig med mulighed for at tage på udflugt til alle de store toskanske seværdigheder som Lucca, Pisa (43 km), Firenze (60 km), Volterra (40 km) og San Gimignano (42 km). Havet ligger 50 km fra huset.

Skulle man have et par heste med på turen til Toscana, findes der 2 hestebokse på grunden. 

 

Fritliggende landhus med 10 + 2 sengepladser fordelt på 3 lejligheder.

En lille lejlighed i stueplanet med egen indgang, opholdsstue, et dobbeltværelse, et badeværelse med bruser og en veranda med mulighed for at spise ude.

Lejlighed på første sal med stor opholdsstue med pejs og aircondition, stort køkken med opvaskemaskine, køleskab og ovn, et dobbeltværelse, et værelse med en enkeltseng og dobbelt sovesofa samt et badeværelse med bruser og kar.

Lejlighed i stueplanet med en stor opholdsstue med spiseafdeling og køkkenhjørne med opvaskemaskine, ovn og køleskab, et dobbeltværelse, et stort dobbeltværelse med en enkelt seng, et badeværelse med kar, bruser og vaskemaskine samt et bad med bruser. Denne lejlighed er mest egnet til en familie, da det store soveværelse er et gennemgangsrum (som dog kan aflukkes i forhold til de øvrige rum).

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder
Forbrug af vand, gas og el (normalt forbrug - aircondition betales separat)
Slutrengøring


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Italiensk kaffekoger
Opvaskemaskine

Vis alle 20 faciliteter

Podere Torre,
Toscana - Palaia

5 soveværelser,
12 personer,
4 badeværelser,
450 m²
Pool 10 x 6 meter
( åben fra 15/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som ledig, men du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt