Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Adelsvilla med privat pool til 28-30 personer i smukke landlige omgivelser i det sydlige Toscana, hvor den har en flot beliggenhed i Val d'Orcia, Orcia-dalen som er UNESCO Verdensarv.

Villa La Palazzina er oprindeligt en jagtvilla, som blev opført af en adelsfamilie fra Firenze i det attende århundrede.  Villaen ligger højt i det bakkede landskab (580 m.o.h.) omgivet af en park med cypresser og egetræer. Villaen er ofte blevet brugt til bryllupper, som den egner sig godt til p.g.a. de store udeområder i den smukke park, ligesom villaen gennem tiden været brugt til store arrangementer og events, hvor bl.a. Federico Fellini har været blandt gæsterne.

Villaen er holdt i den traditionelle toscanske (adels-) stil og råder over gode fællesfaciliteter med store stuer og et bibliotek. Villa La Palazzina råder desuden over et stort professionelt køkken og er derfor ideel til en stor gruppe af venner eller familie, som rejser sammen, vil mødes til fest og afprøve det toscanske køkken på egen hånd. Her er også mulighed for at få en kok eller kogekone til at stå for maden en eller flere aftener eller få en professionel kok til at afholde et kursus i toskansk madlavning. De fleste af soveværelserne i villaen og det lille landarbejderhus har alle eget badeværelse.

Villaens pool (12 x 6 meter) ligger med en storslået panoramaudsigt over dalen og de omgivende bakker. Ved poolen er en jacuzzi til 4 personer.

Villa Palazzina ligger godt for besøg i det sydlige Toscana og Val d'Orcia med middelalderbyerne Radicofani (5 km) og Celle sul Rigo (6 km) og spa-centret i San Casciano dei Bagni (12 km) som de nærmeste med restauranter og indkøb. Vinbyerne, Montalcino (45 km) og Montepulciano (35 km), er ligeledes mulige udflugtsmål, ligesom et besøg i Umbrien eller Lazio også er nærliggende. Villaen ligger desuden tæt på pilgrimsvejen, Via Francigena, som er en kendt vandrerute, ligesom området er meget velegnet til ture på cykel pga. det meget varierede terræn. 

Adelsvilla med 28 sengepladser.

I stueetagen tre sale med pejs og udgang til haven. To dobbeltværelser med eget bad.

Stort professionelt køkken

På første sal 3 værelser med to senge og 5 dobbeltværelser – alle med eget brusebadeværelse

I et lavt stueplan et stort fællesrum, to dobbeltværelser, et badeværelse og et toilet. Her finder man også træningsmaskiner og et bordtennisbord.

I et lille fint indrettet landarbejderhus i haven med to dobbeltværelser med privat badeværelse og udgang til haven.

Mulighed for opredning til to ekstra personer (børn).

Villaen kan lejes til 20, hvor værelserne i den lave stueetage og annekset vil være aflukkede, til 26 personer, hvor de to soveværelser i annekset vil være lukket eller 30 personer, hvor alle soveværelser vil være til rådighed.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Espressomaskine
Elkedel
Opvaskemaskine

Vis alle 26 faciliteter

Villa La Palazzina,
Toscana - Radicofani

14 soveværelser,
30 personer,
13 badeværelser,
700 m²
Pool 12 x 6 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med pool eller en lejlighed på en agriturismo i Toscana, er det nok det nærmeste du kommer den perfekte ferie: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer med bønner, pasta, vildsvin og kanin, verdenskendte vine som Chianti, Brunello og Sassicaia, middelalderbyer med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyer, berømte kunstnere og varme kilder, Gucci, guld og outlets, og ikke mindst, langstrakte sandstrande.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

Søger du en bolig til næste år, kan det være at den står som optaget, men det er ofte, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og den står som optaget, så kan vi hurtigt få en pris.