Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Elegante arkitekttegnede villaer til 6 personer opført i traditionel toscansk byggestil med aircondition og privat pool i det centrale Toscana tæt på lille by, vingårde og restauranter.

Villa Il Pozzo er resultatet af et unikt byggeprojekt fra 2005, hvor man opførte to selvstændige, moderne huse fra grunden med henholdsvis 1 og 2 soveværelser med brug af traditionelle toscanske byggemetoder og materialer og valgte at opføre de to huse omkring en swimmingpool, der kunne bruges af begge huse med flot udsigt til de omkringliggende marker. Resultatet taler for sig selv og I Villa Il Pozzo får man en villa, som er 100% toscansk i sit udtryk, men er samtidig en fuldstændig moderne villa med alle faciliteter som aircondition, satellit-tv, Wi-Fi internetforbindelse, opvaskemaskine og vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt ladestation til elbiler.

De to villaer (som udlejes samlet) ligger i en velplejet have med gamle træer, middelhavsbevoksning og bede med rosmarin, som deler haven ind i rum. Mellem de to huse ligger den private pool omkranset af natursten (mål 8 x 4 meter, dybde 1,30 m – åben fra 01/04 til 30/09), med en solterrasse med liggestole og parasoller.

Indretningen er yderst smagfuld og elegant med brug af en charmerende blanding af gammelt og nyt, det meste af god kvalitet og med fine designideer og detaljer. De to enheder fungerer hver autonomt med hver sit køkken, så de to huse vil fungere perfekt for to par som rejser sammen eller familien, som er to generation på turen.

Villaen ligger i hjertet af Toscana som en lille oase midt i det toscanske landskab omgivet af marker med korn, vin og solsikker samt klassiske landhuse med cypresser på bakketoppene. Samtidig med den landlige beliggenhed er man i gangafstand fra den lille by, Pozzo og Pozzo della Chiana med købmand, pizzeria og apotek og i området indenfor 3 km af villaen finder man flere gode restauranter og vingårde, hvor man kan smage de traditionelle retter fra Toscana og deltage i smagninger af den lokale vin.

På en kort køretur finder man flere charmerende og små middelalderbyer som Castiglion Fiorentino og Monte San Savino, med mange restauranter, barer og indkøbsmuligheder kun 11 km fra villaen og den mere kendte by, Cortona ligger 22 km fra Villa Il Pozzo. Provinshovedstaden Arezzo kan nås på ca. 30 minutter og vil man en tur til Firenze (85 km) eller Siena (50 km) kan det gøres ca. en time. Den store sø, Lago Trasimeno ligger 30 km fra villaen.

Boligens indretning

Villaen er opdelt i 2 uafhængige bygninger, som udlejes samlet: 

IL GALLO med indgang (2 trin) til en lys stue-spisestue med tekøkken, 2 dobbeltsoveværelser, hver med eget badeværelse med brusekabine i glas. 

En karakteristisk trappe ned fører til en hyggelig opholdsstue med sofaer, pejs og TV med terrassedør, der åbner ud mod terrassen udstyret med bord og stole til udendørs spisning (udsigt over poolen).

IL GALLETTO med indgang til stue-spisestue med tekøkken, dobbeltsoveværelse og badeværelse med bruser og badekar. Nogle trin op fører til opholdsstuen med sofaer, TV, pejs og terrassedør, der åbner ud mod terrassen udstyret med bord, stole og lænestole (udsigt over poolen).

CIN-kode: IT051018B4WO57WFWH

Inkluderet i lejeprisen:
Privat pool åben fra 01/04 til 30/09.
Wi-Fi internetforbindelse.
Opvarmning.
Aircondition.
Poolhåndklæder.
Sengelinned og badehåndklæder (startpakke - mulighed for nye sæt mod tillæg).
Opladningsstation til elbiler.
Vedligeholdelse af have og pool.
Babyseng (til børn op til 3 år), skal anmodes om ved reservation.
Ingen husdyr tilladt.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Espressomaskine
Elkedel
Blender

Vis alle 24 faciliteter

Villa Il Pozzo,
Toscana - Foiano della Chiana

3 soveværelser,
6 personer,
3 badeværelser,
150 m²
Pool 8 x 4 meter
( åben fra 1/4 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt